fredag den 12. oktober 2012

Fredag 12/10/12

I dag skulle vi på besøg hos AMRC og NARMC. Det var nok det jeg havde set mest frem til på hele turen men nok også den største skuffelse. Det skulle være et stort videncenter for spåntagning/optimering og forskning i nuklear teknologi og det er det nok også. Vi fik det bare ikke at se...

De er ved at bygge nyt så meget var ikke på plads endnu så der var stort set intet at kigge på. Vores guide derude var ny så han kunne ikke fortælle meget og intet om de forskellige maskiner. Det sted vi fik lov til at se mest var deres lærlingeafdeling. Den var meget standard med et par cnc fræsere, en trådgnister, diverse manuelle drejebænke og fræsere. Der var også en 7 akslet kombineret fræse/drejebænk men heller ikke der skete der noget. Deres lærer var på ferie så de gjorde bare rent. Derefter kom vi over i 2 nye haller hvor de var ved at flytte ind i den ene. Det eneste vi kunne se var oppe fra en balkon hvilket ikke var meget. Det kan være det blir bedre når de er faldet lidt mere på plads + en lidt bedre guide. Jeg var lidt nysgerrig om hvorfor Boeing var en så stor deltager i AMRC når nu deres hovedkvarter er i Seattle men han vidste det ikke. Der er en stor viden om stål i området så kunne måske være derfor.

Bagefter tog vi på sightseeing i Meadowhall Center eller som John kalder det - Meadowhell. Vi fandt et sted at spise frokost hvor efter vi tog til Sheffield Center for at finde et sted hvor vi kunne spille lidt pool. Efter at have set lidt på vores ynkelige spil blev vi udfordret af en Sheffield'er. James, som han hed, var rigtig dygtig men i stedet for at husle os for et par øl, begyndte han at undervise Johan istedet. Det røg der lige et par timer med hvilket vi kom lidt senere hjem end planlagt men Ty var stadig i gang med at fixe aftensmaden så det var ok.

Alt i alt en ganske udemærket slutning på en ellers lidt skuffende dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar