torsdag den 11. oktober 2012

Torsdag 11-10-12

I dag var det aftalt at Johan og jeg skulle møde John og Keith på vores kommende respektive arbejdspladser. Det gjorde at vi skulle teste vores evner i at komme rundt i Sheffield med det offentlige for alvor. Vi havde fundet en løsning der ville give os plads til enkelte fejl men stadig komme til tiden. Det viste sig ikke helt at være så svært som vi regnede med. De fleste busser kører hver 5 minut eller 10 minut så det største problem var faktisk at der var alt for mange valgmuligheder. Vi var lidt nervøs for at komme til at køre for langt så vi stod af alt for tidligt men så fik vi da bare en rask lille gåtur ud af det.

Det endte med at jeg fandt mit sted ganske nemt og var der 15 minutter før den tid jeg havde aftalt med John. Det var også hans første tur der så han var også kommet tidlig. Vi blev vist op til et mødelokale hvor vi blev mødt af Terry Keyworth og hans sekretær Shannon. Det viste sig at Danieli Davy Distington Ltd ikke har produktion i nærheden så mit arbejde blir ikke i værkstedet men derimod på et kontor ved en computer hvor jeg nærmest skal arbejde som designer. De bruger et tegneprogram kaldet Inventor men det skulle være meget lig Solidworks/ProE så det skulle ikke blive et problem at lære mente de. Efter at have fået snakket lidt omkring mødetider, dresscode osv tog vi ud for at få en kop kaffe mens vi ventede på johan og Keith. Da kaffen var drukket tog John og keith tilbage til kontoret mens Johan og jeg tog med tram til midtbyen for at mødes med de andre 4 samt Nas og Richard.

Vi skulle ind på The Univercity Of Sheffield: Department of Materials Science & Engineering. Det er et lille videncenter hvor de forsker i at udvikle nye legeringer, cnc svejsning, 3D printning i metaller såsom titanium samt meget andet. De havde fået en masse penge af EU, Sheffield Universitet samt den engelske stat for at vise det nyeste af det nyeste frem for virksomheder i og omkring Sheffield i håb om at der vil ske flere investeringer i området. Det var meget interessant men det som havde mest relevans for mig og B&O var 3D printningen. Nu printer vi mest i SLS plast men det var stadig meget sjovt at se. Blandt nogle af de emner der lå fremme til fremvisning var en køledel til en Formel 1 racer samt snuden til BloodhoundSSC bilen.

Efter besøget var ovre tog vi hen for at spille lidt pool og airhockey inden det var tid til at vende snuden hjem. Ty var igang med at lave marineret kylling med peberfrugter, gulerødder og kartofler samt en stor skål salat til. Det smagte rigtigt godt og var lige hvad vi trængte til efter en dag på farten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar